Dykkere, der udfører dykkerarbejde, skal være i besiddelse af bevis for at have gennemgået lægeundersøgelse for dykkere, der er gyldigt til pågældende dykkerarbejde.
Med højst ét års mellemrum skal dette fornys ved, at dykkeren gennemgår en lægeundersøgelse og bliver fundet egnet til at udføre dykkerarbejde.
Lægeundersøgelser må i Danmark kun foretages af særlige dykkerlæger, der er godkendt af Søfartsstyrelsen.

