Du skal huske at ansøge om dine beviser online
Du skal være opmærksom på, at dit eksamensbevis ikke er gyldigt til sejlads og dit sønæringsbevis ikke bliver udstedt automatisk.
Derfor skal du huske, at ansøge om beviser online. Det gælder dit første bevis, derefter også fornyelse, opgradering, generhvervelse, eller hvis dit bevis er bortkommet.
Før du søger, skal du huske at registrere og dokumentere din fartstid, i vores selvbetjening eller My Maritime app. Du finder vejledning til dette, her på siden.
Når du søger, skal du have dit MitID og betalingskort/MobilePay klar. Et bevis koster 855 kroner.



