Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med ISPS

Maritim sikring er indarbejdet som kapitel XI-2 i SOLAS-konventionen under FN's søfartsorganisation, IMO. Kapitel XI-2 indeholder en række bestemmelser, som uddybes og specificeres i ISPS-kodens A- og B-dele.

Efter at være trådt i kraft under SOLAS kapitel XI-2 den 1. juli 2004, har den Internationale Skibs- og Havnefacilitetssikringskodeks (International Ship and Port Facility Security Code) dannet grundlaget for et omfattende obligatorisk sikkerhedsregime for international skibsfart. Koden er opdelt i to sektioner, del A og del B. Den obligatoriske del A beskriver detaljerede sikkerhedskrav for skibsfart og havne, som SOLAS-kontraherende regeringer, havnemyndigheder og rederier skal overholde for at være i overensstemmelse med koden. Del B af koden indeholder en række anbefalede retningslinjer om, hvordan man opfylder kravene og forpligtelserne i del A's bestemmelser. 

Herunder finder du svarene på en række spørgsmål der ofte bliver stillet i forbindelse med ISPS.

Følgende skibe i international fart er underlagt syn i henhold til ISPS-koden: 

  • Passagerskibe inklusiv "high-speed-carfts" (HSC fartøjer)
  • Lastskibe inklusiv HSC fra og med 500 bruttotonnage
  • Mobile Offshore Drilling Units (MODU)

I Danmark er ISPS-koden (International Ship and Port Facility Security Code) implementeret gennem en række love og bekendtgørelser, der regulerer sikkerheden i skibsfarten og havnefaciliteter. Følgende love og bekendtgørelser er centrale i forhold til ISPS inden for søfart i Danmark: 

1. Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs - Denne bekendtgørelse indeholder generelle bestemmelser om sikkerhed til søs, herunder krav til skibe og besætningers sikkerhed: Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs

2. Bekendtgørelse om bedre sikring af skibe i indenlandsk fart - Denne bekendtgørelse fastsætter regler for passager- og lastskibes sikkerhed i dansk indenrigsfart. Den implementerer EU's forordning om skibes og havnefaciliteters sikring og kræver, at passagerskibe i national fart og skibe, der er underlagt ISM-koden, skal have procedurer for at vurdere og imødegå sikkerhedstrusler.: Bekendtgørelse om bedre sikring af skibe i indenlandsk fart

3. Bekendtgørelse om uddannelse i maritim sikring af skibe - Denne bekendtgørelse fastsætter krav til uddannelse og træning i maritim sikring for skibets besætninger i overensstemmelse med STCW-konventionens reglement VI/5 og VI/6: Bekendtgørelse om uddannelse i maritim sikring af skibe

4. SOLAS, kapitel XI-2 (bilag 14) - Særlige tiltag til højnelse af den maritime sikring: SOLAS XI-2 and the ISPS Code

5. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter: Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 725/2004

Du kan læse om godkendelse af sikkerhedsplaner (SSA og SSP) her: 

Ship Security Assessment (SSA) og Ship Security Plan (SSP)

Sikringsniveau 1 (Normal)

  • Det niveau, hvor der opretholdes et minimum af passende beskyttelsesforanstaltninger til enhver tid.
  • Regelmæssig overvågning, adgangskontrol og patruljering for at afskrække og opdage sikkerhedstrusler. Dette niveau kræver, at alle grundlæggende sikkerhedsprocedurer er i drift.
  • Formål: At beskytte skibe og havnefaciliteter mod hændelser med lav risiko under normale driftsforhold.

Sikringsniveau 2 (Øget)

  • Det niveau, hvor der opretholdes ekstra beskyttelsesforanstaltninger over en periode som reaktion på en forhøjet risiko for en sikkerhedshændelse.
  • Øget overvågning og kontrol af adgangspunkter, forstærket patruljering og flere sikkerhedsinspektioner. Personale kan blive pålagt yderligere opgaver for at sikre, at de forhøjede sikkerhedsforanstaltninger er effektive.

Sikringsniveau 3 (Undtagelsestilstand)

  • Det niveau, hvor der opretholdes specifikke beskyttelsesforanstaltninger i en begrænset periode, når en sikkerhedshændelse er sandsynlig eller overhængende.
  • Maksimal sikkerhedsforanstaltning, herunder fuldstændig kontrol med adgang, total overvågning, evakuering af ikke-essentielt personale og tæt samarbejde med nationale og internationale sikkerhedsmyndigheder. Aktivering af nødsikkerhedsprocedurer og beredskabsplaner.

Alle skibe med ISPS-certificering, der ønsker at anløbe en europæisk havn, skal indsende før-ankomst sikringsinformationer. Disse informationer skal indeholde de standardoplysninger, der er specificeret i IMO’s vejledning "Security-related information as required under SOLAS regulation XI-2/9.2.2" (MSC.1/Circ.1305).

Skibene kan rapportere direkte til SafeSeaNet, eller indirekte via deres mægler eller agent. Havne og havnefaciliteter deltager ikke i denne proces.

Trafikstyrelsen overvåger skibenes før-ankomst sikringsinformationer og vil om nødvendigt handle baseret på de modtagne oplysninger.

De påkrævede oplysninger skal indsendes til SafeSeaNet:

  • Mindst 24 timer i forvejen,
  • Eller senest når skibet forlader den forrige havn, hvis rejsen varer mindre end 24 timer,
  • Eller hvis anløbshavnen ikke er kendt eller ændres under rejsen, så snart anløbshavnen bliver kendt.

Du kan læse mere om SafeSeaNet på Forsvarets hjemmeside: SafeSeaNet (SSN)

Ønsker du at ansøge om fritagelse for før-ankomst information henvises du til Trafikstyrelsens hjemmeside: Ansøgning om fritagelse for før-ankomst information  

Ansvaret for implementering af reglerne om maritim sikring er i Danmark delt mellem Søfartsstyrelsen og Trafikstyrelsen. Desuden har en række andre myndigheder særlige opgaver i forbindelse med maritim sikring. 

Trafikstyrelsen administrerer den del af reglerne, der vedrører havnefaciliteter og havne, og Søfartsstyrelsen administrerer reglerne for så vidt angår skibe.

Ja, skibet sikringsofficer (SSO) og rederiets sikringsofficer (CSO) skal overholde de krav til træning, der er beskrevet i Part A til ISPS koden, sektion 13, med behørigt hensyn til Part B, sektion 13 samt IMO model kurserne for de nævnte officerer. Dokumentation herfor og med rette henvisninger til ISPS koden og IMO model kurserne, skal kunne fremvises.