Nedenstående gælder udelukkende i danske havne.
Generelt gælder:
- Når pramme er til søs (udenfor havneområder) er de altid omfattet af Søfartsstyrelsens regler om arbejdsmiljø.
- Når der pågår lastning og losning, er pramme omfattet af Arbejdstilsynets regler.
Grænsefladen mellem Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynet opstår, når pramme udfører entreprenørarbejde:
- Mens de er fast fortøjet til land – på en mere eller mindre permanent basis
- Mens de er fortøjet til land
- Mens de er i umiddelbart nærhed af land
- Når de er i umiddelbar nærhed af land og er fortøjet til bundfast enhed.
Følgende er aftalt mellem Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen
Omfattet af Arbejdstilsynets regler om arbejdsmiljø:
- Hvor der pågår lastning og losning af pramme
- Når pramme er fortøjet til land på en permanentlignende basis, dvs. fortøjet på en sådan måde, at det ikke umiddelbart er muligt indenfor kort tid at lade prammen gå. I sådanne tilfælde anses pramme som værende en forlængelse af landsiden
- Når pramme er fast fortøjet til land, og det arbejde der pågår om bord må anses som værende en forlængelse af arbejde, der pågår på land.
Omfattet af Søfartsstyrelsens regler om arbejdsmiljø:
- Når pramme ikke er fast fortøjet til land (herunder også i umiddelbar nærhed af land)
- Når pramme er fast fortøjet til bundfast enhed, som ikke er at betragte som værende en fast del af land (endnu ikke færdig etableret)
- Hvor pramme er fast fortøjet til land, og der om bord pågår arbejde, som ikke umiddelbart kan betragtes som en forlængelse af det arbejde, der pågår på land.
Ved tvivlsspørgsmål afklares ansvarsfordelingen ved aftale mellem Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynets lokalrepræsentanter. Afklaringen meddeles altid bygherren.

