Souveniroptagelse

Eksisterende tilladelse
Vi giver ikke tilladelse til souveniroptagelse fra vrag, hvor der allerede i det ansøgte tidsrum er givet bjærgnings- eller souvenirtilladelse til anden side.
Historiske vrag
Der gives kun i særlige tilfælde tilladelse til at fjerne genstande fra vrag, der er beskyttet af museumsloven.
Loven omfatter alle vrag, der er forlist for mere end 100 år siden, eller vrag som Kulturstyrelsen har vurderet har en særlig historisk betydning.
Opfiskede genstande
Genstande, du har fisket op, må ikke gøres til genstand for salg.
Overdragelse
En souvenirtilladelse må ikke under nogen form overdrages til andre uden skriftlig tilladelse fra Sikre Farvande
Skibsfart
Hvis vi vurderer, at dykkeroperationen vil være til gene for skibsfarten (fx sejlruter, gravede render mv.), kan du ikke få tilladelse til souveniroptagelse.
Tidsramme
Souvenirtilladelse gives for et bestemt tidsrum, som kun undtagelsesvis overstiger et år.
